jesper@digiclass.dk

Nedenfor kan du se en liste over færdigudviklede kurser. Beskrivelserne er vejledende, idet kurserne altid kan tilpasses den enkelte kunde. Søger du et kursus, du ikke kan se her, så tøv ikke med et ringe eller skrive.

Sikkerhed på internettet


Organisationer og virksomheder bombarderes i denne tid med vira. Vira, der kan nedlægge eller helt ødelægge systemer, opfange passwords og give adgang for uvedkommende. Samtidigt er websurfing og downloading blevet mere og mere risikabelt.
Det er også blevet mere og mere besværligt at vælge og huske gode passwords i takt med at antallet, sårbarheden og kompleksiteten af systemer er steget.
Kurset vil i sagens natur ikke gøre folk til sikkerhedseksperter, men vil give et overblik og en bevidsthed om sikkerhedsproblemer, således at kursisterne bibringes enkle og ikke-indgribende rutiner, der kan sikre vores systemer og hjemmearbejdspladser bedre i fremtiden. Læs mere...

Brug din PC smartere


Langt de fleste brugere af Windows udnytter kun en brøkdel af de funktioner, der kan gøre de daglige rutineopgaver nemmere og hurtigere. Det er kursets formål at klare disse daglige rutiner på en nem, hurtig og hensigtsmæssig måde. Læs mere...

Contribute - Enkel og billig content management


Macromedia Contribute er med rekordfart blevet en stor konkurrent til mange større og langt dyrere content management løsninger på webben. Med Contribute er decentral opdatering af websider blevet lige så let som at benytte Word. På fire timer lærer du at opdatere, oprette og slette websider. Indsætte grafik, links, tabeller, dokumenter og meget mere.

Intro til Internettet


På dette kursus starter vi helt forfra med brugen af internettet. Efter kurset vil kursisterne være i stand til at surfe hensigtsmæssigt på nettet, bruge e-mail og lave søgninger. Endvidere ser vi på de farer, der lurer på nettet. Læs mere...

Søgninger på internettet


Med den enorme mængde information, man kan finde på nettet, kan det være nødvendigt at lære et udfinde og sortere den relevante information.
På dette kursus gennemgåes effektive søgemetoder, og vi ser på søgemaskiner, emne-indexer, databaser m.m.m.

Kildekritik på internettet


Det er meget nemt og billigt at publicere information på internettet. Men hvordan kan man som bruger sortere "skidt fra kanel". Vi ser på teknikker, der kan hjælpe os til bedømme, om man kan stole på en information online.

Introduktion til HTML


Hvordan opbygger man en hjemmeside ? Hvordan sætter man billeder på ? Hvad med søgemaskinerne ?
Disse, og mange andre spørgsmål, kan du få besvaret på dette kursus. Som udgangspunkt skriver vi hele teksten selv, men vi kan også se på forskellige automatiserede programmer, der kan hjælpe os i det daglige.

Studieteknik


Studielivet kan være hårdt. Så hårdt, at mange aldrig bliver færdig eller går helt ned med flaget. Dette kursus giver nogle helt grundlæggende principper for god studieteknik: Hvordan læser man, hvordan lærer man at læse hurtigere, hvor længe kan man koncentrere sig, hvordan planlægges repetition, hvordan husker man bedre osv. Tre timer, der kan spare hundredevis af timer i løbet af et studie.
Kurset har hidtil kun været afholdt på de sjællandske handelsskoler, men også universitetsuddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser kan have stor gavn af kurset.

Falkoner Alle 73b, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 87 20 45, mobil 28 88 12 45